Kom godt i gang

Skærmbilledet består af 3 områder

  1. Kunden
  2. Kundens ordrer
  3. Ordrens detaljer

Når du klikker på et kundenavn, skifter indholdet af området Ordrer således til en liste over kundens ordrer.

Ligeledes hentes alle ordredetaljer ind i området Ordrelinjer, når du klikker på et ordrenavn.


Skift mellem at se ordrer og fakturaer

Du skifter frem og tilbage mellem at se kundens ordrer og fakturaer, ved at klikke på knappen [> Ordrer] eller [> Fakturaer].

Har du klikket dig ind under fakturaer (med den grønne baggrund), kan du herefter klikke på et fakturanummer og se en kopi af fakturaen i feltet Fakturakopi nedenunder.

.

Brug plus/minus-tegnet ± for at redigere

Klikker du på dette tegn, kan du redigere eller slette i det umiddelbart efterfølgende.

Hvis du fx klikker på ± lige foran et kundenavn, vil du kunne redigere i kundens data. Eller i ordrens navn, hvis du klikker på ± foran ordrenavnet. Osv.


Træk i skillelinjerne for at justere områdernes størrelse

Du kan trække den lodrette skillelinje ved siden af kundelisten mod venstre eller højre.

Ligesom du kan trække den vandrette skillelinje under ordrerne op eller ned.

Nu er du klar

Der er mange flere nyttige funktioner i miniBiz, men du er nu godt i gang og kan begynde, at gå på opdagelse. Start fx med følgende:

  1. Opret en ny kunde
  2. Opret en ordre
  3. Opret en eller flere ordrelinjer
  4. Opret en faktura på ordren
  5. Registrér en indbetaling

Du kan også se > vores kvik-tour, som gennemgår netop disse trin.


Her finder du hjælp

Selv om miniBiz er super-nemt at anvende, kan der jo alligevel opstå spørgsmål. Derfor kan du naturligvis finde hjælp flere steder:

> Film – Om miniBiz’ forskellige funktioner.

> FAQ – Svar på ofte stillede spørgsmål.

> Hjælpeknapper – Forklaring til den aktuelle indtastningsformular.

> “Tooltips” – Hold musen over en tekst eller et element og få en kort forklaring.

> E-mail eller kontaktformular – Skriv til os med et specifikt spørgsmål eller problem og få direkte svar. Husk at tjekke din SPAM- eller reklame-indbakke, hvis du ikke mener, at have modtaget vores svar indenfor et par hverdage.

Parløb reklamebureau a/s