Testversionen

Er der begrænsninger på testversionen?

Ja – en smule.

Se de få begrænsninger i forhold til den betalte version under > tekniske fakta.

Hvad gør jeg, hvis vi vil skifte til betalt version?

Du kontakter os på > mail@miniBiz.dk og beder os om at konvertere jer til et betalt abonnement.

Kan mine data overføres fra test- til betalt version?

Ja.

Det sker automatisk, når du vælger at gå fra testversionen til et betalt abonnement.

Funktionalitet

Er det muligt at ændre på faktura-layoutet?

Der kan vælges mellem tre skrifttyper: Courier New, Arial/Helvetica og Times New Roman.

Desuden kan I naturligvis ændre på det uploadede brevpapirs layout, men ikke på placeringen af miniBiz’ tekster og tal.

Hvordan får vi logo på fakturaen?

Helt enkelt: Upload jeres brevpapir, som så bliver baggrunden på alle fakturaer.

Vi ser to scenarier:

  1. I har fået en grafiker til at udvikle jeres logo, design- og brevlinje og vil naturligvis bibeholde en rød tråd til jeres fakturadesign.
  2. I designer selv jeres brevpapir/faktura med logo, adresse osv. i fx Word.

I begge tilfælde er det bare at uploade det færdige brevpapir i miniBiz. – Se også FAQ’en om > brevpapirets filformater.

I hvilke filformater kan brevpapir uploades?

JPG, PNG, GIF og PDF i A4-format.

Er det en JPG-, PNG- eller GIF-fil: Opløsning på fx 200 dpi.

Er det en PDF-fil: Uden skæremærker og helst i RGB-farver.

Vi hjælper gerne med at konvertere jeres brevpapir fra en PDF-fil. Send til mail@miniBiz.dk, så returnerer vi en JPG-fil.

Kan en kunde tildeles adgang?

Ja.

Administratoren kan i den betalte version give en eller flere ansatte hos kunder individuel adgang til at se (ikke oprette eller redigere) egne ordrer.

Adgangen kan specificeres til hver af følgende områder:

  • Fakturaer – se eller ej
  • Ordrer – se omsætningstal eller ej
  • Ordrelinjer – se beløb for tilgodehavender eller ej
  • Indstillinger – vælge mellem at vise beløb incl. eller excl. moms
  • Udvikling – se grafer og nøgletal eller ej

Desuden kan man begrænse den enkelte ansatte til kun at se særligt markerede ordrer og dertil relaterede tal.

Kunden vil ikke kunne se jeres eksterne omkostninger.

Kan jeg tildele medarbejdere forskellige rettigheder?

Ja.

Administrator(er) kan i den betalte version begrænse adgangen til dele af miniBiz individuelt for hver enkelt bruger.

Fx oprette/se/slette/printe fakturaer – se omsætning/beløb/tilgodehavender – se nøgletal – tage backup/indlæse sikkerhedskopi – oprette/slette brugere – og meget mere.

Over 30 aspekter af brugeradgang kan reguleres af administrator(er).

Teknologi

Kører miniBiz på iOS og Android?

Ja.

Da miniBiz er 100% baseret på HTML5, CSS3 og Javascript, fungerer miniBiz i enhver moderne browser på alle platforme.

Dog er miniBiz layoutet til at vise mange informationer på én gang og fortjener derfor et forholdsvis stort skærmareal af hensyn til overskueligheden.

Vi anbefaler derfor at udnytte miniBiz’ fulde potentiale på en traditionel skærm med brug af mus og tastatur.

Anbefaler I en bestemt browser til miniBiz?

Ja, hvis du printer dine fakturaer.

Alle browsere kan naturligvis anvendes, men vi anbefaler > Google Chrome, fordi den har nogle fordele i forbindelse med print, hvor man kan fravælge printer-margener, hvilket sikrer, at dine print kommer ud i størrelse 1:1 på A4.

Vi er endnu ikke stødt på andre browsere, hvor det at sætte printer-margener til nul, er løst lige så elegant som i Chrome (i både Windows og på Mac).

Hvad betyder det, at miniBiz kører “i skyen”?

At miniBiz kører “i skyen” vil sige, at det er et værktøj, som udelukkende ligger på internettet.

Al data lagres online (> sikkert og krypteret), så I altid kan logge ind, uanset hvorfra.

miniBiz benyttes via en almindelig webbrowser, som fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge.

Der skal ikke downloades eller installeres software – og alle opdateringer foretages automatisk og løbende af os.

Hvordan med datasikkerheden?

miniBiz kører i “skyen” og jeres data ligger på en døgnovervåget Virtual Private Server (VPS).

Forbindelsen til miniBiz er sikret og krypteret med Secure Socket Layer (SSL/https), så ingen uvedkommende kan opsnappe jeres data. Desuden er jeres data krypteret, så kun I kan låse op og læse dem. Læs mere under > Tekniske fakta.

Med et abonnement kan I desuden tage backup af jeres data til egen harddisk – og jeres data ligger i egen, separat database.

Generelt

Er der nogen form for begrænsninger?

Ja.

For alle tal og priser, se under > Tekniske fakta.

I har mulighed for senere at opgradere til et miniBiz Pro abonnement med dobbelt-op på alt eller miniBiz Premium, der er uden begrænsninger*.

* Dog begrænsning på antallet af Newbiz-filer og diskplads hertil. Max 4.000 stk./max 1 Gb – afhængigt af, hvad der nås først.

Er miniBiz et regnskabsprogram?

Hvis du dermed mener et program til registrering af bilag, som fx el-pærer, kaffe, husleje, skat, løn, moms, forsikringer osv.:

Nej.

miniBiz suveræne overblik over kunder, ordrer og fakturering skyldes, at fokus udelukkende er på dette. Og det er derfor vi har kunnet gøre ordrestyring i miniBiz super-enkelt, nemt og overskueligt.

Hvad gør jeg, når jeg har modtaget login?

Tag et kig på > Kom godt i gang og se filmen > Kvik-tour i miniBiz som det allerførste.

Jeg modtager ikke jeres e-mails!

Husk at tjekke SPAM/reklame-indboksen, hvis du ikke mener, at have modtaget dem.

Ellers skriv til os på > mail@miniBiz.dk (husk telefonnr.) og så kontakter vi dig.

Parløb reklamebureau a/s